Hvorfor er Den Tapre Landsoldat vigtig?
Den Tapre Landsoldat er vigtig, fordi monumentet markerer sejren ved slaget ved Fredericia den 6. juli 1849 og samtidig hylder den menige soldat frem for generaler og konger. Det gør statuen usædvanlig i både dansk og europæisk mindekultur. I dag er den et fredet kulturarvsmonument, Fredericias tydeligste vartegn og et naturligt samlingspunkt i byen.
Hvor mange monumenter peger op mod magten, peger Den Tapre Landsoldat ned på hverdagsmennesket i uniform. Figuren forestiller en almindelig infanterist i feltudrustning, placeret midt i byen ved Prinsens Port, hvor udfaldet i 1849 tog sin begyndelse.
Statuen er samtidig blevet billedet på Fredericia som fæstningsby: du står bogstaveligt talt i porten mellem by og vold, omgivet af historien om krig, sejr og efterfølgende fred. Netop den kombination af militærhistorie, folkelig hyldest og tydelig byidentitet gør monumentet til noget særligt at opleve på stedet.
Fakta om Den Tapre Landsoldat
Her får du de vigtigste oplysninger samlet, hvis du hurtigt skal orientere dig eller forberede et besøg.
| Faktum | Oplysning |
|---|---|
| Navn | Den Tapre Landsoldat (også kendt som Den Danske Landsoldat / Den Danske Landsoldat efter Sejren) |
| Formål | Mindesmærke for slaget ved Fredericia 6. juli 1849 og hyldest til den menige soldat |
| År for afsløring | 1858 |
| Kunstner | H.W. Bissen |
| Model | Forbundet til den menige soldat Christian Christiansen |
| Materiale | Bronze på granitsokkel |
| Højde | Figuren ca. 3,75 m, sokkel ca. 2,5 m |
| Placering | Landsoldatpladsen ved Prinsens Port, inden for voldene i Fredericia |
| Omgivelser | Står frit på cirkulær plæne omgivet af seks morterer |
| Fredningsstatus | Fredet monument med høj kulturhistorisk og arkitektonisk værdi |
En brugbar huskeregel: bronze, bøgegren, morterer og port. Har du de fire ord i hovedet, har du fat i kernen af oplevelsen på stedet.
Fra slaget i 1849 til monumentet i 1858
Monumentet blev skabt som minde om slaget i 1849, men processen begyndte allerede få dage efter sejren. Først kom indsamlingen, derefter kunstnerkonkurrencen og til sidst afsløringen i 1858.
Natten mellem 5. og 6. juli 1849 gennemførte de danske styrker udfaldet fra Fredericia og vandt et afgørende slag i Treårskrigen. Allerede 12. juli 1849 tog man initiativ til en indsamling til et sejrsminde. Det siger noget om, hvor stærkt slaget blev oplevet i samtiden.
Året efter bad man blandt andre H.W. Bissen og A. Jerichau om udkast til et monument. Bissen vandt opgaven, og i 1858 stod Den Danske Landsoldat efter Sejren, som han oprindelig kaldte den, klar ved Prinsens Port.
At der gik ni år fra slag til færdigt monument, er ret typisk for den tid. Man skulle både samle penge ind, vælge kunstner, støbe i bronze og anlægge pladsen. Samtidig var det et bevidst valg at bryde med traditionen for heltestatuer af generaler og i stedet lade den menige stå øverst.
Hvem lavede Den Tapre Landsoldat?
Den Tapre Landsoldat er lavet af billedhuggeren H.W. Bissen, og modellen var sandsynligvis den menige soldat Christian Christiansen. Pointen var netop at hædre den almindelige soldat, ikke en general, og det gjorde monumentet usædvanligt for sin tid.
Bissen var allerede en anerkendt kunstner, da han fik opgaven. Han arbejdede både klassisk og nationalromantisk og var optaget af, hvordan man kunne skabe billeder på “det danske”. Her bruger han ikke en abstrakt helt, men en konkret soldat med slidte støvler, felttaske og gevær.
I officielle beskrivelser knyttes modellen til Christian Christiansen, der havde deltaget alle tre år i krigen. Det understreger igen, at monumentet skulle spejle den virkelige landsoldat, ikke en idealiseret figur løsrevet fra slagmarken.
Hvis du er nysgerrig på, hvordan offentlige skulpturer generelt bliver til, kan du dykke videre ned i vores introduktion til offentlig kunst og skulpturparker.
Hvad symboliserer bøgegrenen og mortererne?
Bøgegrenen symboliserer fred og sejr, mens mortererne knytter monumentet direkte til slaget i 1849. Sammen gør de statuen til mere end en soldaterfigur: den bliver et mindesmærke, der både peger bagud mod krigen og frem mod fred.
Soldaten holder bøgegrenen løftet i højre hånd. Bøgen er Danmarks nationaltræ og fungerer her lidt som en dansk udgave af olivengrenen som fredssymbol. Den viser, at kampen er overstået, og at sejren skal bruges til at skabe ro, ikke mere krig.
Omkring statuen står seks tunge morterer. De markerer det konkrete artilleri, der blev brugt under belejringen og udfaldet. Flere beskrivelser nævner, at nogle af mortererne skulle være erobrede eller generobrede, men her er oplysningerne ikke helt enslydende, så det mest sikre er at sige: de peger direkte tilbage på krigen og fæstningsværket omkring byen.
Soldatens venstre fod hviler på en morter. Det er en lille, men vigtig detalje: våbnet er under kontrol, slaget er vundet, og nu står han med ét ben plantet i krigen og det andet på vej tilbage i det civile liv.
Er Den Tapre Landsoldat fredet?
Ja, Den Tapre Landsoldat er fredet. Det betyder, at monumentet er anerkendt som kulturarv med høj bevaringsværdi, og at både placering, udformning og helhed skal behandles med særlig omtanke.
Fredningen handler ikke kun om selve bronzefiguren, men om hele anlægget: granitsoklen, mortererne, den cirkulære plæne og den frie placering ved Prinsens Port. Samlet set vurderes monumentet at have både stor kulturhistorisk værdi og arkitektonisk værdi som byrum.
For dig som besøgende betyder fredningen især to ting. For det første, at du står ved et stykke officiel danmarkshistorie, som staten har forpligtet sig til at passe på. For det andet, at stedet ikke bare kan flyttes, ændres eller “pyntes” uden videre.
Vil du blive klogere på, hvorfor man beskytter værker i det fri, kan du læse vores generelle råd om respekt for kunst i landskabet og om, hvordan offentlige værker vedligeholdes i praksis i artiklerne tagget med vedligehold af værker.
Hvad skal du lægge mærke til på stedet?
Når du står ved monumentet, skal du især lægge mærke til bøgegrenen, den gyldne inskription, de seks morterer og den åbne placering, som gør, at statuen kan læses fra alle sider.
Start med at se figuren lige forfra: ansigtet, blikket og kropsholdningen. Soldaten står roligt med geværet hvilende og bøgegrenen løftet. Det er ikke en dramatisk kamp-scene, men et øjeblik efter sejr.
Kig derefter ned på granitsoklen. Her finder du blandt andet inskriptionen “6. JULI 1849”, som knytter monumentet direkte til slaget. Skriften er enkel og let at aflæse, også på afstand.
Gå et par skridt tilbage og lad blikket følge ringen af seks morterer rundt om plænen. Læg mærke til, hvordan de danner en cirkel, du selv står midt i. Det er næsten som at træde ind i et historisk batteri, bare uden larm og røg.
Til sidst kan du gå hele vejen rundt om statuen. Netop fordi den står frit, er den tænkt til at blive set fra alle sider. Prøv at se forskellen på silhuetten mod voldene, porten og himlen – det giver hurtigt en fornemmelse af, hvordan kunst og byrum arbejder sammen her.
Sådan oplever du Den Tapre Landsoldat som kulturstop
Den bedste måde at opleve Den Tapre Landsoldat på er som et kort kulturstop på 15-30 minutter: gå til Landsoldatpladsen, læs monumentet fra flere vinkler, fortsæt op på voldene og afslut med et nærliggende stop i Fredericia.
Forslag til mini-rute (ca. 20-30 min.)
Her er et enkelt oplæg til en lille rute, du kan følge til fods:
- Start ved Landsoldatpladsen
Ankom via Prinsens Port eller fra bymidten. Brug 5-10 minutter ved monumentet: gå hele vejen rundt, læs inskriptionen og tal eventuelt sammen om bøgegrenen, mortererne og slaget i 1849. - Gå op på voldene
Fra pladsen kan du let finde en sti op på Fredericia Vold. Her får du udsyn over både statuen, byen og de gamle fæstningsværker. Afsæt 10-15 minutter til en rolig tur på voldkronen. - Afslut i den historiske bykerne
Gå ned fra voldene igen og fortsæt ind mod centrum. Her kan du tage en pause på en café eller fortsætte din egen lille kunstvandring til andre værker i byen.
Monumentet kan nås til fods fra stationen og fra de fleste centrale parkeringspladser. Kommer du med tog, kan det være oplagt at tænke besøget ind som en del af en bilfri kunstdag – og måske lade dig inspirere af ideerne i vores guide til nemme kunstture uden bil.
Hvor lang tid skal du sætte af?
Selve stoppet ved Den Tapre Landsoldat kan klares på 10 minutter, men oplevelsen bliver klart rigere, hvis du giver dig selv en halv times tid til at kombinere den med en kort gåtur på voldene.
Skal du planlægge for en gruppe, skoleklasse eller familie, kan du finde praktiske tjeklister i vores samlede oversigt over planlægning af kunstture og vores kompakte tjeklister til kunstture.
Konkret rådeplads: adgang, pauser og årstider
Den Tapre Landsoldat ligger bynært og let tilgængeligt, så du behøver hverken vandrestøvler eller avanceret udstyr. En almindelig hverdagssko og tøj efter vejret rækker langt.
Landsoldatpladsen er flad og egner sig fint til korte ophold for både børn, ældre og folk med begrænset mobilitet. Vil du helt op på voldene, kan der indgå små stigninger og enkelte trapper alt efter rutevalg. Hvis tilgængelighed er ekstra vigtig, kan du med fordel hente ideer i vores artikler om kunst uden trapper og øvrige guides til tilgængelige ruter.
Der er ingen café direkte på pladsen, men du er tæt på byens udbud af mad og kaffe. Skal du planlægge pauser, madpakker eller toiletstop i forbindelse med en længere kunstdag, kan du finde gode råd i vores kategori om madkurv og pauser og i den lidt mere humoristiske guide til at vælge den rigtige skulpturpark med både kaffe og toilet: kaffe, kunst og kældertoilet.
Årstidsmæssigt kan statuen besøges året rundt. Om sommeren er der ofte mere liv på pladsen, mens forårs- og efterårsdage kan give flotte kontraster mellem den mørke bronze, de grønne træer og himlen. På stille vinterdage får du næsten hele scenen for dig selv.
Landsoldaten som samlingspunkt gennem tiden
Den Tapre Landsoldat er stadig vigtig, fordi den fungerer som Fredericias samlingspunkt ved markeringer, traditioner og årlige begivenheder. Det gør monumentet levende i byen og ikke kun historisk interessant.
Historiske filmoptagelser fra begyndelsen af 1900-tallet viser store folkemængder samlet ved statuen til fest og højtideligheder. Det billede går igen i dag, hvor monumentet bruges som naturlig ramme om kranselægninger, markeringer af 6. juli og andre mindeceremonier.
For mange lokale er stedet også forbundet med studenterkørsler, fotografier og små hverdagsritualer: et mødested, et punkt man passerer på løbeturen, eller et sted man viser gæster, der ikke har været i Fredericia før.
På den måde fungerer Den Tapre Landsoldat både som historisk sejrsminde og som et stykke levende bykultur. Den binder fortidens fæstningsby sammen med nutidens kulturby.
Kombinér Landsoldaten med andre kunst- og byruter i Fredericia
Hvis du får lyst til at gøre besøget til mere end et enkelt stop, er der gode muligheder for at bygge videre på oplevelsen i Fredericia.
- Skulpturer og træværker i byen
Brug Landsoldaten som start eller slutpunkt på en lille runde til andre værker. Du kan fx lade dig inspirere af vores guide til træskulpturer i Fredericia eller supplere med byens street art via street art-ruten. - Din egen korte kunstvandring
Har du lyst til selv at sætte prikker på kortet, kan du bruge vores enkle guide til at lave din egen kunstvandring på 30 minutter. Her kan Den Tapre Landsoldat være et oplagt hovedstop. - Flere kunststoppesteder i det fri
Hvis du efter Fredericia har fået smag for flere ture til skulpturer og mindesmærker, kan du finde ideer i vores samlede oversigt over skulpturparker og kunst i det fri.
Vil du gerne blive endnu skarpere på, hvordan du planlægger en hel dag med flere kulturstop, er der masser af praktiske tips at hente i kategorien om transport og logistik – fra parkering til rutevalg.
About the Author
Relaterede indlæg
Tilkoblet Kulturarv og natur, Kunst i byen