Pressen skriver
Velkommen til Kunststien i Grenaa Plantage 2024.
Kunstforeningen ”På Sporet” arrangerer fra d 21. juli til d 1. september en offentlig kunstrute gennem Grenaa Kommunale Plantage.
Sådan en kunstudstilling ude i den frie natur giver både muligheder og udfordringer for kunstnerne til at nytænke deres værker i samspil med naturens frodighed, og kun fantasien sætter grænser. Dertil kommer at kunststien gennem årene er blevet virkelig populær, og besøges af utroligt mange mennesker, lokale, familiegrupper, turister, motionister og alle jer andre.
Starten bliver søndag d 21. juli kl. 13.00 foran Hotel Marina, Kystvej 32, med følgende program:
Musikalsk underholdning med Flemming Sørensen og Susanne Bechmann på violin og fløjte. Taler med hhv. Palle Jensen fra ”På Sporet” og viceborgmester Benny Hammer. Rundtur igennem kunststien, – op langs hotellets side og ind i plantagen via Skovlegepladsen og videre af de markerede stier. Tilbagekomst til hotellet, hvor der er gratis grillpølser og hvidvin eller saft og hyggeligt samvær.
NB. Særudstilling: Foruden ruten gennem plantagen, der rummer mange former for skulpturer, installationer, blandingsformer, keramik, textil m.m. er der en separat udstilling af malerier og fotos i Hotel Marinas Selskabslokaler (igennem hovedindgangen og direkte op på 1´ste sal).
Ruten starter ved Hotellets sydside, og fører igennem en rundstrækning tilbage til udgangspunktet. Bemærk at numre og kunstnere skal ændres!