Udstil et kunstværk på KUNSTSTIEN I Grenaa plantage 2025.
Vær med og deltag med 1-2 værker på ruten som udgår fra Hotel Marina, Kystvej 32, Grenaa – og følger en rundstrækning på skovstierne ca. 2,4 km.
Fra d 20. juli til d 31. august 2025.
Kunstforeningen ”PÅ SPORET” har de sidste 4 år med stor succes arrangeret kunststien. Den har opnået stor popularitet og besøges af enormt mange mennesker (faktisk 10.000-20.000!!!).
Sådan en ukonventionel og uformel udstilling i den frie natur giver kunstnerne både muligheder og udfordringer til at nytænke egne værker. De skal virke tydeligt og markant i en både barsk, smuk og overvældende naturkulisse. Her sætter kun fantasien grænser, og kunstnerne kan få lov at sprudle lystigt og lave vilde eksperimenter.
Vi skal i år være endnu bedre, endnu mere fantastiske og spektakulære, så der er brug for dit bidrag indenfor skulptur, installation, blandform, mobiler, textil, keramik, maleri, fotos. OBS: -Omkring maleri og fotos, som er for følsomme til udstilling i det frie, tilbydes en ophængning indenfor i selskabslokalerne på 1´ste sal i Hotel Marina. Her er pladsforholdene dog noget begrænsede, så der må udvælges 1-2-3 værker alt efter størrelse og deltagerantal
Praktiske henvisninger:
Det skal være nye værker (ikke vist på kunststien før). Der kan udstilles solo eller som gruppearbejde. Det er en fordel at værkerne har en vis størrelse og robusthed, og sikres mod vind og vejr. De må have max. højde på ca. 4 m. og en afstand fra stien på max. ca. 5 m. Der må ikke skæres i bevoksningen eller laves større udgravning, men selvfølgelig gerne monteres f.eks. med jordspyd, og der kan ophænges enkelte værker i træerne med gummistropper. Husk at melde dig til i god tid. Hvis man efter tilmelding må konstatere at man alligevel ikke kan få noget værk klar, kan man altid melde fra og få sit kontingent retur. Der arrangeres en tidlig rundtur på stien, hvor kunstnerne er med til at vælge pladser til deres værker (vigtigt!). Vi mødes alle foran Hotel Marina d 15. maj kl. 19.00.
Værkerne kan opstilles i ugen op til d 20. juli (uge 29) og skal tages ned i ugen efter d 31. august (uge 36), hvorefter området/naturen skal genetableres som før. Alle værker forsynes med et lille skilt, der viser titel, kontakt oplysninger, event. pris. Der bliver lavet en folder med rutebeskrivelse, kunstnernavne, fotos m.m., som er gratis og kan fås ved begyndelsen af kunststien.
Efter en godt overstået kunststi er der nu tid til at samle alle indtrykkene op, både fra selve kunststien og maleriudstillingen, og mødes til både evaluering og generalforsamling.
Vi samles alle lørdag d 5. oktober på Hotel Marina, Kystvejen, Grenaa med følgende program:
Kl. 11.00 Evaluering omkring kunststien 2024 – ros, ris, mangler, ønsker, visioner. Alle får ordet! Her kan diskuteres hele vores projekt og hvordan man ser på den fremtidige udvikling.
Kl. 12.00 Frokostpause, hvor foreningen ”På Sporet” giver både noget spiseligt og drikkeligt. Og den løbende samtale kan samtidigt fortsætte på kryds og tværs.
Kl. 13.00 Generalforsamling ifølge vedtægterne:
1. Valg af dirigent
2. Formandens beretning
3. Kassererens beretning samt fremlæggelse af revideret regnskab til godkendelse.
4. Valg til bestyrelsen. Alle 3 bestyrelsesmedlemmer: Palle Jensen – modtager genvalg Ingolf Steffensen – modtager genvalg Annelise Bugge Lund – ønsker at udtræde Bestyrelsen foreslår Nina Villain som ny kandidat.
5. Valg af revisor
6. Indkomne forslag
7. Eventuelt
———————————————————————————————————————————– Forslag fra medlemmerne skal indsendes til formanden senest d 28. september.
Det er nødvendig med tilmelding senest onsdag d 2. oktober p.g.a. bespisningen.
Venligst tilmeld jer til: Palle Jensen, tlf. 42180901 mail: jensenpalle18@gmail.com
Det skal indskærpes at fremmødet d 5. oktober kun gælder de aktive kunstnere der har udstillet i 2024. Eventuelle hjælpere, venner og familiemedlemmer må ikke deltage.
Venlig hilsen fra bestyrelsen for ”På Sporet”.
Til alle kunstnere.
Kunststien 2024 har været en fantastisk succes med i hvert fald langt over 10.000 besøgende ! Til lykke med det allesammen , – I har gjort det godt !!!
På søndag d 1. september er det så den sidste dag på kunststien og maleriudstillingen hvor publikum kan nyde jeres værker.
Derefter har i den følgende uge ( uge 36 ) til at demontere værkerne og efterlade stederne som de var før. Det gælder også de udstillede malerier der skal hentes i uge 36. Jeg er selv tilstede på hotellet fredag d 6. sept. kl. 14.00 – 16.00, hvis I har spøgsmål eller skal have hjælp.
VIGTIGT! – I må helst ikke hente værkerne på stien før vores slutdato, – så bliver publikum skuffede.
Dertil kommer at bestyrelsen for “På Sporet” vil invitere jer alle til et fællesmøde lørdag d 5. oktober på Hotel Marina med grundig evaluering, gratis frokost og generalforsamling. Nærmere besked og program følger snart.
En stor tak for denne sæson, og mange hilsener til jer alle.
På bestyrelsens vegne
Palle Jensen
————————————————————————————————————————-
Vil du lave en QR kode til dit pr-materiale , kan du gøre det her https://qrgenerator.dk/
‘
Om maleriudstillingen i Hotel Marinas selskabslokaler!
Alle tilmeldte til Kunststien ( som har betalt kontingent), der ønsker at udstille malerier/tegninger/fotos, kan få en ophængning med 1-2-3 billeder i en rimelig størrelse på 1´ste sal i hotellet..
Vi laver en fælles ophængning på fredag d 19. juli fra kl. 14.00.
Hvis man ikke kan møde op denne dag, kan man indlevere billedet (billederne) i løbet af ugen og stille dem langs væggen i det bageste af selskabslokalerne på 1´ste sal i hotellet, – så vil jeg sørge for en god ophængning.
——————————————————————————————–
- husk at sende filen til Nete, så den kan komme på hjemmesiden, hvis I ønsker det.
Info til dig når du er tilmeldt som medlem og skal udstille i 2024.
Dit valg af opstillingssted på ruten: Der arrangeres én gennemvandring af kunststien lørdag d 6. juli kl. 14.00 (mødested ved Hotel Marina, Kystvej 32, Grenaa) så man personligt kan vælge det sted i skoven man gerne vil opstille sit værk. Hvis man ikke kan deltage, må man aftale placering pr. tlf. med Ingolf. Hvis intet er aftalt får man et sted tildelt.
Opstilling / montering på stedet: Skal ske fra d 14. juli ( altså i uge 29 ), så alt er klar til start d 21. juli. Det gælder også fotos/malerier, der ophænges i Hotel Marinas selskabslokaler på 1´ste sal.
Starten af ”Kunststi 2024”: Der arrangeres en festlig indvielse om søndagen d 21. juli – ca. kl. 13.00 med musik, taler og andre indslag på terrassen/det grønne areal foran Hotel Marina. Derefter gennemvandrer vi kunststien og slutter igen tilbage på terrassen/det grønne areal, hvor foreningen ”På Sporet” er vært ved en gratis forfriskning, – både med grillpølser og drikkevarer.
Afslutning af ”Kunststi 2024”: Sidste udstillingsdag er søndag d 1. september. Derefter er der demontering af alle værker og genetablering af stedet som det var før. Vi har så 1 – 2 uger til at få fjernet alle spor. Venligst undlad at demontere noget før efter søndag d 1/9.
—————————————————————————————————————-
For info og hjælp, kontakt:
Ingolf Steffensen, tlf. 20102920 mail. ingolf.steffensen@icloud.com
Palle Jensen, tlf. 42180901 mail. Jensenpalle18@gmail.com