2023 På Sporet

Foreningen ”På Sporet”s hovedformål er at arrangere et årligt udendørs projekt i form af en kunstudstilling i Grenaa Kommunale Plantage.

2024 bliver det fra d. 21. juli til d 1. september. Vi regner med en 30 – 40 kunstværker langs en rute på ca. 3 km. Vi vil gerne have både professionelle, halvprofessionelle og gode amatører med som udstillere.

Sådan en kunstudstilling ude i den frie natur er en spændende udfordring til kunstneren, både som dramatisk (eller idyllisk) kulisse men også direkte interaktion med naturen. Den har helt klar en mere uformel karakter end almindelige kunstudstillinger i et lokale eller galleri, og giver både et langt større publikum og helt unikke muligheder for at udfolde sig med at eksperimentere og lege med forskellige kunstformer, hvis man har lyst til det ?

Se fotos fra kunststien 2023:

Klik på øverste højre hjørne af kortet for at få flere oplysninger og større kort på google maps

  • 20/07/2023 KL. 18:31

30 udstillere på årets kunststi

Ny forening har taget over og håber at gøre kunst i naturen til en tradition i Grenaa.

Artiklens øverste billede
På Sporet hedder den nye forening bag kunststien i Grenaa Plantage. Her præsenterer Palle Jensen og Ingolf Steffensen årets plakat på stedet, hvor kunststien tager sin begyndelse. Foto: Søren Andersen

En ny forening har taget over og taget initiativet til, at der også i år kan opleves kunst i naturen, når 30 østjyske kunstnere udstiller deres værker i Grenaa Plantage.

På Sporet er det logiske navn på foreningen, som i seks uger sender kunsten ikke langt ud i skoven, men ud på en tre kilometer gåtur gennem plantagen.

Åbningen finder sted på terrassen ved Kysthotellet Djursland søndag 30. juli. Klokken 13 får Socialdemokratiets nyvalgte borgmesterkandidat og formand for Kultur og Fritidsudvalget, Allan Gjersbøl Jørgensen, ordet og holder åbningstalen, men tre kvarter inden har et nyt lokalt band sat strøm til guitarer og forstærkere og sørget for opvarmningen til åbningen.

En ny trio fra Grenaa, “Tanker”, varmer op til åbningen af kunststien. Fra venstre Palle Overgaard, Lasse Olskjær og Henrik Jensen. Pressebillede

Læs hele artiklen i Lokalavisen Norddjurs her

Støttet af Norddjurs Kommune